Referat skrevet af Heidi Erler
Fredag:
Denne weekend er vi lidt spændte, da de gamle ejere af Treldenæs Camping har solgt, og nye er kommet til. Vi er en lille gruppe på 10 pers. Denne gang og alle er ankommet og indlogeret i hytterne på campingpladsen.
Denne gang spiser vi i samme rum, som vi bruger til fælles aktiviteter hele weekenden, og efter vi har spist, tager vi en hurtig runde af ”hvad har du på hjertet eller siden sidst”.
Alle er glade for at være samlet igen. Nogle sloges med private problemer, andre har myldertanker, destruktive tanker, sover dårligt om natten.
Efter vi har haft vores runde, så fortsætter resten af aftenen med hyggesnak.
Lørdag:
Efter morgenmaden tager en gruppe på 6 en tur ind til Fredericia by og ”oser” og går en tur på den ”Engelske Pub” og får en enkelt øl, inden turen går tilbage til campingpladsen, hvor en lækker frokost og de andre venter os.
Efter frokost er der foredrag ved Torben Dalvad. Han skal denne gang følge op på ”hvorfor er det svært, at overholde det jeg har besluttet?”
Torben tog selv en beslutning ved vores sidste træf, om at han ville tabe sig, og han fortæller derfor hvordan han har klaret det, for at vi kan bruge det som motivation. Ved Torben er hans beslutning, som sagt et vægttab, men for at tage en beslutning om noget, så kan det ligeså vel være et rygestop, stoppe med at drikke alkohol, eller noget helt andet, som man gerne vi ændre på. Altså man skal have en iboende interesse for, at lave noget om på sit liv/adfærd.
Torben’s case :
I maj 2017 havde han en overvægt på 29,5 kg. Han har i hans yngre dage været Danmarksmester i judo, men stoppede som 35 årig. Den fysiske form topper som 29 årig. Forbrændingen ændrer sig jo ældre man bliver.
Ved vores sidste træf, står Torben og holder foredrag om motivationen, og tænker det kan da ikke passe, at jeg står og underviser med noget jeg ikke selv kan overholde. Han vil tabe sig, og han finder motivation i filmen ”Fat, Sich & Nearly Dead”. Her kunne Torben se sig selv, han kunne lide metoden (Juicekur, hvor man kan tabe sig ca. 4 kg pr uge på 60 dage), han kunne lide tidshorisonten og han kunne se et resultat uge for uge igennem hele filmen.
Torben brugte også nedenstående skema, som man med fordel selv kan bruge. Man kan lave et lignende skema med ens egne ting, ud fra hvad det er man vil ændre på.
For at finde en form for motivation skal:
• Motivation skal være en forudsætning, for at man kan ændre på noget
• Motivationen skal være realistisk
• Motivationen kan være noget visuelt og håndgribeligt
• Motivationen bliver IKKE skabt af viden og information
• Motivationen skal være så stærk, at den kan holde dig på rette vej !
Ønsker man selv at påbegynde en juicekur, så kan man finde adskillige opskrifter ved at google juicekur.Hjernen reagerer ikke på de små vægtændringer, og pludselig er man for stor, uden rigtig at have opdaget det, for man har jo haft det godt. Maden, sukker eller hvad man er afhængig af, er en form for et belønningsstof til hjernen. Pludselig er man så stor, at man ikke længere har det godt. Man kan ikke passe sit tøj, man er pludselig ikke længere så smidig og alt bliver pludselig besværligt.
Efter Torben’s foredrag var der et par timer til fri rådighed, hvorefter vi fik aftensmad, hvorefter vi nød det hyggelige samvær, hvor vi sludrer på tværs. En rigtig hyggelig aften, hvor alle denne gang var til stede.
Søndag:
Evaluering:
Alle er enige om at det har været en rigtig god weekend med hyggeligt samvær, hvor vi lærer mere og mere hinanden at kende, og man finder efterhånden ud af hvor meget man egentlig har til fælles. Altid dejligt at komme igen, og vi tager gerne imod flere nye. Denne gang var vi en lille gruppe på 10, men det var rigtig hyggeligt alligevel. Vi formår at hygge os, uanset hvor mange deltagere der er. Der var ingen fællessang denne gang, og det var helt fint, men man kan lave en aftale , om at vi fremover har tidsbegrænset fællessang, så der også er plads til snak. Der var dog lidt undren over, at vi ikke rigtig fulgte op på skemaerne fra sidst. Maden var god, men svært at leve op til det niveau som vi plejer. Rigtig god service med de nye Camping ejere, og bordene var pyntet hyggeligt.Vi glæder os til næste træf !
Slutord for denne gang ”HUSK, at holde motivationen”!
Næste Voksen Tourette-træf er 4. – 6. Maj 2018, hvor vi ingen foredrag har, men i stedet tager ud at bowle. Og næste igen er også allerede planlagt til den 7. – 9. September 2018, hvor vi forventer at få besøg af Neurolog Heidi Biernat fra Bispebjerg Touretteklinik.