Referat skrevet af Heidi Erler
Fredag:
Alle 13 mand/kvinde, samt en lille baby (amme-barn, ellers er det uden børn) ankommet og indlogeret i hytterne på Treldenæs Camping.
Efter et godt måltid mad, går vi alle over i vores fælleslokale, som vi har til rådighed hele weekenden. Vi starter med en runde af ”hvad har du på hjertet eller siden sidst”.
Alle er glade for at være samlet igen. En enkelt fortæller om det at være blevet næsten tics fri af Metakognitiv Terapi.
Andre har af den ene eller anden grund fået lidt flere/færre tics.
Efter vi har haft vores runde, så fortsætter resten af aftenen med hyggesnak.
Lørdag:
Efter morgenmaden tager de fleste af os en tur ind til Fredericia by og ”oser” og går en tur på den ”Engelske Pub” og får en enkelt øl, inden turen går tilbage til campingpladsen, hvor en lækker frokost venter os.
Efter frokost er der foredrag ved Torben Dalvad. Ham kender vi fra tidligere foredrag.
Denne gang fortæller han om Motivation og/eller mangel på samme.
Der er mange årsager til at man tager en beslutning.
1). Man tager en beslutning for at få opmærksomhed hos andre.
2). Man tager en beslutning fordi man ønsker at få det bedre med sig selv.
3). Man tager en beslutning af nød.
Viden skaber ikke motivation. Man ved f.eks. at det er skadeligt at ryge, men det giver ikke nødvendigvis én motivation til at stoppe med at ryge.
Parathed til hvad ?
Hvorfor er man motiveret :
Det er en selv som formulerer argumentet for forandring. Man kan vælge et mål eller delmål.
Hvorfor er man ikke motiveret:
Skal jeg opgive alt ?
Man kan blokere for positive forandringer.
Et eksempel på motivation/ikke motivation:
Jeg skal f.eks. tabe mig eller stoppe med at ryge/drikke etc. ellers dør jeg
Skal opgive alt, ja det skal jeg for ellers dør jeg
Hvad er jeg motiveret til ? Jeg vil gerne reducere min vægt
Det er mig selv der skal argumentere argumentet for forandring !
Jeg ønsker mig gradvist, at …………
Det lykkes ikke hvis det kun er for at få opmærksomhed. Man skal ville det, og man skal være motiveret.
Ved en der f.eks. gerne vil stoppe med at ryge:
Man kan lave et delmål ved at reducere gradvist i ens forbrug i en periode på 6 uger, lykkes det så bliver man også mere motiveret til helt at stoppe med rygningen.
Nogle regler for motivation:
1). Tro på dig selv
2). Lav et delmål
3). Bryd nogle regler/vaner
4). Vær ikke bange for at fejle. Det er ok til en fest, man skal ikke være fanatiker.
5). Ignorer nej-sigerne, dem der siger det lykkes alligevel ikke for dig.
6). Arbejd hårdt, det er svært
7). Ingen kan gøre det for dig.
At fremkalde forandringsudsagn:
Hvad bekymrer mig ved min nuværende situation?
Hvad får mig til at mene, at jeg er nødt til at gøre noget ved mit problem ?
Hvilke vanskeligheder/problemer har jeg oplevet i forbindelse med mit problem ?
Hvad er det ved mit problem, som jeg selv eller andre synes kunne give grund til bekymring ?
Vi fik alle nogle skemaer som vi skulle udfylde og aflevere.
Lørdag aften var der som altid tid til hyggeligt samvær., hvor vi sludrer på tværs. Vi fik sorteret i vores sangmappe, så den er frisk med nye sange til næste træf.
Søndag:
Evaluering:
Alle er enige om at det har været en rigtig god weekend med hyggeligt samvær og gode mennesker som er åbne overfor hinanden.
Det var et godt foredrag, hvor alle blev inddraget, så man følte sig mere engageret end ved andre foredrag. Spændende om det har gjort noget ved os til næste gang vi ses.
Slutord for denne gang ”Tak fordi i er dem i er, lad Touretten forblive en del af jer ”!
Næste Voksen Tourette-træf er 15. – 17. september 2017 her vil Torben Dalvad komme igen og følger op på motivationen.
Nye vil blive introduceret, så alle kan være med.
Og næste igen er også allerede planlagt til den 4. – 6. Maj 2018 hvor vi formentlig tager ud at bowle i Fredericia.